Af Samuel Sandegaard Høeg
Bibi og jeg skal ud og rejse – sammen med min ældste bror
Jakob, hustruen Marie-Louise og deres tre piger. Sammen skal vi 3 uger til
Surinam, som indtil 1975 hed Nederlandsk Guyana. Det er et varmt og tropisk sydamerikansk
land, beliggende midt imellem Engelsk Guyana og Fransk Guyana, og nord for
mægtige Brasilien.
Surinam er også mit fødeland, hvor mine forældre arbejdede
som missionærer fra 1979-1989.
Faktisk har jeg ikke set landet siden 1989, og glæder mig derfor
også meget til at ”få nogle ting på plads” - mærke den fugtige varme, smage
frugterne, høre lydene, dufte krydderierne, og se husene, som min familie og
jeg boede i dengang. Bibi glæder sig også meget.
I forhold til planlægning af rejsen har vores
forskelligheder også vist sig på forskellige måder. På et tidspunkt kom snakken ind på selve rejsen med fly. Min
største bekymring var nok om flyet skulle styrte ned, hvorimod Bibi’s største bekymring
mere handlede om bagagen nu også nåede frem.
Alt i alt er vi vist ved at være klar. Visum, internationalt
kørekort, billetter, valuta, piller, et sted at bo, pas – alt sammen tjek, tjek og tjek.
Som det sidste i denne omgang skylder vi vist allerede på
forhånd at sige tak til min bror for planlægning af rejsen til Surinam. Hvad
skulle vi have gjort uden ham? Og som Bibi, som utvivlsomt har en svaghed for
at recitere replikker fra danske film, sagde: ”Vi er jo bare kokke”.
Denne gang var det mig (Samuel), der opdaterede bloggen,
andre gange vil det være Bibi.
Bed gerne for os: at vi også må komme godt hjem igen.
Vi flyver fra Billund lørdag morgen, den 2. februar, klokken
6.00, og lander i Billund igen, søndag den 24. februar, klokken 17.35.
God rejse
SvarSletogså god ferie fra thailand... hils dem derude...
SvarSletgod idé med en sådan blog...
god investering... elekrisk myggeketcher
kh jonas og sao