Paramaribo Zoo. Udflugt til Brownsberg

Af Samuel

Søndag morgen, efter en nat hvor det kinesiske nytår blev fejret med bravour (adskillige kanonslag), tog vi alle sammen i zoologisk have i Paramaribo. 

 Haven bestod næsten kun af dyr fra Surinam – hvilket gjorde det hele endnu mere interessant. En stor attraktion var både aberne og papegøjerne. Specielt de aber, der ikke var i bur, men som kravlede uden på buret og huggede de andres mad. Faktisk var der langt flest aber uden for burene - og de Ara’ere, som også sad uden på buret, var heller ikke populære blandt dem, der sad inde i buret.

Bibi måtte hives væk fra marsvinene og den indhegning, som havde nogle kæmpegnavere (Kapuarne) gående.

Da det blev lidt varmt, søgte vi hurtigt hen til en slags hjem-is mand, som solgte skrabe-is: en kæmpe isblok, hvor manden skraber isstykker ned i en plastik kop, og man kan vælge mellem 10 forskellige slags lemonadesmag - lækkert barndomsminde!

Vi er ikke så gode til at få varieret kost. Vi spiser stort set kun Roti met Kip (fladbrød med kylling), Bara’s (mungbønnebrød), Bami & Nasi (nudler & ris med kylling) og resten af dagen nutella- og peanutbuttermadder på alt for lyst toastbrød. Og når vi ikke er i nærheden af lækre Surinamske restauranter består den af dåsemad.

Af Bibi

Brownsberg

Mandag tog vi syd på til Brownsberg – to overnatninger ved et bjerg i junglen. Jakob havde erindringen om en barndomstur dertil foretaget i en Lada, men en halv kilometer på vej mod toppen stod det klart, at der skulle en firehjulstrækker til. Vi ventede i byen Brownsweg på, at Jakob havde held med at hyre en Jeep. Vejen blev kun værre - end det mudder og de huller vi forskrækkede vendte om ved. Mændene stod på ladet, og vi piger var presset ind i bilen med al bagagen omkring os. Chaufføren gjorde det godt og bragte os sikkert til tops – selvom det til tider føltes livstruende.

Brownsberg var indhyllet i en sky og natten bød på
regn, regn og regn. Først anden nat hørte vi junglens virkelige lyde – frøer, cikader, brøleaber (skrækindjagende råb) og fugle med mere. Vi havde glemt opvaskemiddel og sæbe i vores bil, der nu stod for foden af bjerget, og det gav lidt hygiejnekrise hos mig, men man kommer lang med kogt vand. Alt virkede fugtigt, og nætterne bød kun på ganske lidt sammenhængende søvn hos mig.

Jakob guidede os ad vandreruter – som aldrig var tiltænkt små børn, men Samuels niecer er seje og har tydeligvis prøvet at vandre før. Jeg var til tider mere ”udfordret” end Dagmar på fire år. Uvejsomt terræn, glat og mudret underlag – for ikke at nævne knæhøje trappetrin og angsten for junglens kryb og kravl. Målet for hver tur var de tre vandfald, Leoval, Ireneval og Kumbuval, hvor dem der turde kunne bade!

Junglens større dyr, som vi kan prale med at have set, tæller brøleaben (i de tårnhøje træers toppe), skovkaninen og et lækkert dovendyr.

Vi vil savne Brownsbergs lette luft (omkring 25-28 grader), junglens lianer i alle tænkelige og utænkelige størrelser og ikke mindst udsigten fra vores simple hyttes veranda: Surinams største kunstige sø.