Flyve- eller biograftur

Af Bibi

Turen til Surinam gik som en leg med et par nye danske film (Jagten og En kongelig affære) for mit vedkommende, og niecerne så tegnefilm og spillede spil.

Vi forlod Billund i frostgrader og landede om aftenen i cirka 29 graders varme. Heldigvis får vi en blid tilvænning til det tropiske klima med skyet vejr og slutningen af januars lille regntid.

Samuel og storebror Jakob blev begge mere bevægede, end de havde forventet ved genforeningen med Surinam. Marie-Louise og jeg forsøger at fatte, at vores mænd er vokset op i det her land så forskelligt fra Danmark.

Sansebombardement
Huse af blik, nye japanske biler, store smukke træhuse, et slidt og faldefærdigt Justitsministerium, skrald, fantastisk frugt, dufte af indiske krydderier, herreløse hunde og surinamsk mad.

En gudstjeneste på hollandsk med orgel, klassisk salme-melodi, mange ord og lidt for lidt liv og rytme trods menigheden kun talte én europæisk familie ud over os.

Besøg hos dansk/surinamsk par
Vi besøgte en tidligere missionær, Mary, hvis baghave var en pragthave med ananasplante, banan-, kokos-, pomeran-,  kakao-, surinam oliventræer, brasilianske citrontræer og surinam æbletræer etc.

Afrika-kultur med et touch af Europa
Vi lejer et toplans træhus på et Herberg i hovedstaden Paramaribo – her er gitter for vinduer og døre og pigtråd i toppen af grundens hegn. Men at sidde under viften i stuen er svalt og skønt. Og at sidde på verandaen og høre bilernes reggae-musik og acceleration er ren terapi, selvom det var anledning til meget lidt søvn den første nat. Ordet ferie er slet ikke dækkende for den her rejse. Alt er så forskelligt og dog er verden så lille. For mig minder Paramaribos mørke kreolere om Tanzanianere, men med et gennemgribende europæisk touch.

Blegnede minder genopfriskes
Svært at fatte at huset lige om hjørnet var Samuel og Jakobs hjem de sidste tre år af deres barndom i Surinam. Et ydmygt betonhus med gitter for vinduet og hegn omkring. Alt vækker minder for Samuel… maden, vejene, kirkerne, flodens fiskemuligheder...

Nu har vi været godt rundt i Paramaribos centrum - og i morgen går turen ud på landet og til endnu et af mændenes barndomshjem. Jakob er en habil turguide og chauffør, der let har accepteret automatgear og venstrekørsel. Vi har meget godt i vente og evner her på tredje dagen snart at holde os vågne helt til kl. 23 (Surinam tid), selvom øjnene bliver tunge ved syvtiden (kl. 23 dansk tid).