Nu gik turen mod Galibi. Først en køretur på ca. tre timer
til byen Albina i den nordøstlige del af Surinam, hvorfra vi skulle hyre en båd
til at sejle os nord på til byen Galibi. Da vi nåede Albina, gik Jakob til
havnen for at hyre en båd til en god pris, og vi piger begav os ud i Albina for
at finde et toilet. Hverken restauranter eller butikker ville låne eller lade
os betale for at benytte deres toilet, og Samuel var fra bilen vidne til at det
var en sjov begivenhed for det første spisested at nægte os – hollandskudseende
- et toilet. Måske en rest negative følelser fra kolonitiden eller også en på
mange måder hård by. Børnene opdagede, at et par drenge ved en skole stenede en
lille herreløs killing. Og vi så alle en dreng lege fornøjet med en fugleunge,
som han kastede op i luften og lod lande hårdt på vejen, da den efter et par
ture syntes livløs røg den ud i grøftekanten.
Efter at have lånt toilettet på den lokale skole blev vi sat
af ved havnen, imens Jakob parkerede vores bil sikkert hos en dame, vi havde
fået kontakt til via danske Mary i Paramaribo. Bådens styrmand lastede vores
bagage, men gennede os op i læ, da et mindre uvejr startede med en stor byge.
Vi kom noget bekymrede op i bådene og sad i læ under paraplyer. Flere både med
skolebørn var sejlet af sted inden os, så det beroligede os en del. Vi blev
alle våde og syntes vist alle, at oplevelsen var helt speciel med bølgesprøjt
og masser af regn. Men styrmanden havde styr på båden og gav motoren de pauser,
den åbenbart havde brug for. Turen ud tog næsten 2 ½ time med udsigt til
Surinams palme- og mangrovekyst på den venstre side og Fransk Guyanas kyst på
den anden.
Vores hytte var simpel, i elendig
stand og på ingen måder vind- og regntæt med sine mange myggenet – uden
vinduesglas i. Vi fik først strøm, efter vi var gået i seng, og der var ingen
gas, så maden blev tilberedt på Samuels elskede Trangia og fortæret i skæret af
petroleumslampernes lys og et par lommelygter.
Vi gik tidligt til køjs og blev vækket ved 23-tiden af vores
skildpaddeguide. Søvndøsige gik vi langs stranden og så hurtigt det første
”traktorspor” efter en stor havskildpadde. Den havde endnu ikke valgt et sted
at lægge æg, så guiden ledte os videre. Vi nåede nu til den første skildpadde
af arten Karpé, og da den var i gang med at lægge æg (130 stk. ca.), var den så
paralyseret, at guiden tillod os at tage billeder med blitz. Et fascinerende
syn. Og vi fik set ca. 7 store skildpadder i forskellige stadier i
æggelægningen og fik også lov at følge en Karpé, der i andægtigt tempo søgte
ned til vandet igen.
Fredag skulle vi desværre flytte over i en anden hytte, og
da vi ikke havde fået besked om, hvornår håndværkerne, der skulle reparere
vores første hyttes tag, skulle komme, trak flytningen ud. Vi blev hængende på
vores første hyttes veranda, der lå et stenkast fra stranden. Vejret varierede
mellem sol og regnbyger. Vores ferieparadis blev nydt med gåture langs stranden,
sopning og badning.
Jeg læste på verandaen, og Jakob og Samuel fik endelig held
med fiskeriet ud på eftermiddagen, da Jakob fandt nogle orm. Så var aftensmaden
reddet. Vores nye hytte var mildest talt i elendig i stand, og da vi havde
betalt for andre forhold, skulle vi lige sluge et par kameler, før Galibi-idyllen
igen indfandt sig. Men børnene hyggede sig i petroleumslampernes lys, for her
var der hverken strøm og lige denne aften ingen vand i hanen. Heldigvis har det
vist sig, at vi lige præcis har ramt den lille regntid, så regnvandsbeholderen
var fyldt med vand, og Jakob og Marie-Louise havde medbragt et vandrensningsfiler.
Tidligt lørdag skulle vi med båden, og jeg tror sagtens, at vi kunne have brugt
et par dage til, men når nu turen endte nu, så lokkede Paramaribo med bløde
senge, dejlige kolde bade, købmanden om hjørnet og toilet under samme tag.
Dagens anbefaling til en tur til Galibi: Trangia,
vandrensningsfilter og pandelampe!
Spændende!!! Håber I får en fortsat god tur. Gad godt gøre det samme. Kh Anders Vestergaard
SvarSlet